Lad os alle sammen beslutte os for at være de lærere, vi ville ønske, vi selv havde haft

Mon ikke du har det lidt lige som en masse af dine kolleger rundt omkring på landets skoler: Du mangler tid. Tid til forberedelse. Til at rydde op i klassen. Til fordybelse. Til at snakke med Mikkel om det, der rører sig derhjemme. Til at observere, hvad der egentlig sker i pigegruppen. Tid til at udføre et stykke arbejde, du kan være stolt af. 

Vi kan ikke give dig mere tid. Men vi kan hjælpe dig med at finde ind til det, der er inden for din kontrol at gøre noget ved, inden for de rammer der er sat. 

Du kommer aldrig til at opleve, at vi fortæller dig, hvad du har brug for, og hvad du skal gøre. Vi ved, at selvbestemmelse er uundværlig – også (måske endda især) for en fagprofessionel. 

Et forløb med MENSK ser forskelligt ud fra skole til skole. Vi skulle jo meget gerne møde det reelle behov, og bygge oven på det, der allerede fungerer for jer derude.

Hvad gør vi i MENSK?

1. Vi søger  den mest aktuelle forskning på vores område, og oversætter den til konkrete metoder. Vores fødder er godt plantet i videnskaben, men når vi er sammen med jer, bruger vi tiden på (at tale om) praksis.

2. Vi tager samtidig fat i ting, som man har vidst i år(tier), men som stadig ikke viser sig i praksis. Vi er alle oppe imod vores egne hjerner, når vi udfordrer gamle vaner. Sammen kan vi vinde den kamp. 

3. Vi designer jeres læringsforløb, så det tager højde for det, vi ved om læring, udvikling og trivsel. Oplev en hjernebaseret læringsoplevelse med fagligt relevante skift, tydelig klasseledelse og en høj grad af selvbestemmelse.

4. Vi gør selv det, vi underviser i. Ind imellem går vi i meta for at kigge på, hvordan det kan (ikke skal) se ud i praksis, at vi ved, hvad vores elever har brug for. 

5. Vi arbejder smalt og i dybden med hvert enkelt emne. Der er så sjældent tid til at fordybe sig og nørde med undervisning og læring. Vi tager os den tid.  

6. Vi bruger mindre tid på oplæg og mere tid på refleksion og diskussion. Det er i mødet med jeres erfaringer og jeres virkelighed, at stoffet får sit liv. 

7. Vi sætter god tid af til, at I kan planlægge, hvad I vil prøve af i praksis. Hellere vælge en enkelt ting, som I ved, I kommer til at gøre, end 5 ting som bliver glemt i mødet med virkeligheden.