Du har altid et valg

Noget af det bedste jeg ved, når vi laver seminarer for unge, er at tale med dem om netop det: Vi har altid et valg.

Nogle gør indsigelser mod min påstand.

Andre godtager den bare.

Nogle forstår ikke rigtig, hvad jeg mener.

Vi får altid nogle virkelig fede snakke. Om at vi jo i netop dette øjeblik i dette rum sidder med hver vores bagage. Og har vi så stadig et valg?

Hvis en fyrs forældre har været virkelig dårlige til at være forældre, kan han så nu vælge at blive en god far selv? Eller er der blevet valgt for ham?

Hvis en pige har reddet sig to en halv diagnose, kan hun så stadig vælge at tage en hård, længeregående uddannelse?

Og sådan kan vi blive ved med at diskutere, om vi vitterligt altid har et valg. Jeg har ikke det rette svar. Jeg ved bare, hvad jeg tror på:

Vi sidder ikke i dette øjeblik med de samme muligheder, men vi sidder alle med en stor del af ansvaret for at gøre det bedste vi kan med de muligheder, vi er blevet givet.

Langt hen ad vejen kan vi i det mindste vælge, hvilket perspektiv vi vil se på vores muligheder. 

PS: Når vi taler med børn og unge om dette, så må vi dog passe rigtig godt på. Vi må ikke efterlade dem med følelsen af, at de har totalansvaret for deres egen lykke og ulykke. De kan til enhver tid vælge at bede om hjælp.