Hvem har ekstra brug for dig?

Jeg husker ikke mange detaljer fra min skoletid. Ej heller konkrete ting som lærere sagde. Men jeg husker Skipper, som vi kun havde en sjælden gang imellem. Desværre. 

Skipper var en lærer, som man ikke var i tvivl om, havde os elever på sinde. Det blev særligt tydeligt en dag i 7. klasse, da det ringede til frikvarter, og Skipper blev i klassen. 

Han blev i klassen! Han løb ikke ned på lærerværelset. Det havde vi aldrig nogensinde oplevet før. 

Da vi spurgte, om han ikke skulle hen på lærerværelset, sagde han de ord, jeg aldrig kommer til at glemme:

“Jeg vil hellere være sammen med jer i frikvarteret.”

Uhørt! 

Og fuldkommen magisk for en klasse, som lærerne snart længe helst havde været fri for at være sammen med – også i timerne. 

Jeg havde så meget brug for at høre Skippers ord. De fik mig til at tro på, at vi var okay. At vi elever havde en betydning. At vi kunne være interessante at tale med. At et voksent menneske, som vi alle respekterede, hellere ville være sammen med os end sine kolleger. I et helt kvarter. 

Hvilken klasse, hvilken lille gruppe elever eller hvilken elev har brug for at opleve noget lignende fra dig? Hvem er du ikke helt sikker på, ved, at du kan lide dem? Hvad kan du gøre, for at give dem følelsen af at have værdi (for dig)?

Bruge et par pauser sammen med dem?

Tage en hel dag, hvor du kun siger ja til deres forslag?

Fortælle dem, hvad du elsker ved at undervise netop dem?

Købe en grøn plante til deres lokale?

Kig nu ordentligt efter. Til tider tror vi, at vores elever da selvfølgelig ved, at de har betydning for os. Men de går hjem og siger noget andet derhjemme. Og de tjekker en anden boks af i Den nationale Trivselsmåling. 

Afstiafsted, kære kollega!

Her er en plakat til at huske dig på, hvor umådeligt vigtig du er.