9. december: Husk nu at sige det højt

Kalendergaven i dag sætter dig på arbejde, men det er arbejde af den helt gode slags. Den slags der giver høje hår på armene og tårer i øjnene.

Der er en der har fødseldag.

Og jeg har fået en idé.

Det går nu ud over dig.

Forklaring:

I dag fylder en af de helt store inspirationer i mit arbejdsliv rundt. Han forlod lærerlivet for nok 5 år siden, efter at have elsket, undervist, opdraget og inspireret et utal af børn og unge.

Noget af det første han lærte mig, var, at eleverne skal være højere når de forlader en skole-hjemsamtale, end da de kom. De skal tales helt op af alle de ting, de gør og er og kan. De skal have en følelse af, at de er rigtig godt på vej. At vi kan lide dem. At vi ser dem og vil dem det godt.

Når de har fået den følelse – med deres stolte og ofte lettede forældre ved deres side – er de parate til at tale om den ene (max to) ting, som vi gerne vil hjælpe dem med at gøre bedre, holde op med, lære eller begynde på.

Og hvor vil de gerne arbejde sammen med os om det. For vi kan åbenbart lide dem, og vi ser åbenbart alle deres bestræbelser på at gøre det godt.

Det er bare en af de mange ting, jeg lærte af Helge i de år, vi var kolleger.

En aften i denne uge vil jeg sætte mig med en kop te og finde tilbage til minderne om alt det, jeg fik af Helge. Alt det, der gjorde det nemmere for mig at være (ny) lærer. Alt det, som kom mine elever til gode. Alt det jeg aldrig før havde oplevet en lærer gøre og sige.

Jeg vil skrive en anerkendelse til min tidligere kollega. Jeg vil bestræbe mig på at gøre for ham, som han gjorde for sine elever. Og så vil jeg finde en måde at give ham anerkendelsen på, så den får størst mulig betydning for ham; så den gør ham bare lidt højere.

Og du? Hvem skal have en anerkendelse af dig i dag eller en af de nærmeste dage?

Hvem skal vokse af, at du fremhæver den betydning, de har (haft) for dig og andre?

Nyd følelsen af at give.