6. december: Trætte børn og boksehandsker

Så er det ved at være weekend. Første uge af de tre hele decemberarbejdsuger er ved at være til ende.

Hvis det er gået dig som mange af dine kolleger derude i institutioner og skoler, så har du oplevet en helt masse ekstraordinært trætte børn i denne uge.

En institutionsleder fortalte i går, at en forælder havde klaget over, at julekalenderen kommer så sent om aftenen. Hendes barn kommer alt for sent i seng. Lederen spurgte, om det var en julekalender for børn, og svaret var, “Ja. Altså for lidt større børn.”

Der bliver truffet valg i denne måned, som ikke nødvendigvis fremmer børnenes trivsel, relationer og læringsproces. Valg som er baseret mere på børnenes lyst end på deres behov. Truffet med uendelig kærlighed og de bedste intentioner.

Det er en præmis for de fagprofessionelle i december måned. De af jer der arbejder med børn op til 11-12 år, får lov til at mærke, hvad lærerne i udskolingen står med hele året. Trætte børn og unge med en lidt kortere lunte end sædvanligt.

Pyt pyt. Sådan er det. Ikke noget at gøre ved det.

Så du gør nok bare lidt ekstra for at få ting til at lykkes og for at skabe gode læringsoplevelser på trods. Som sædvanlig. Gætter jeg på. 

Jeg håber sådan, at du ikke er for hård ved dig selv. Det er en fin balance, ikk? At have høje ambitioner på egne og børnenes vegne. Og samtidig ikke slå sig selv oven i hovedet, når noget ikke lykkes.

Dagens kalendergave er en reminder om netop ikke at være for hård ved dig selv: 

Har du set denne lille film før? Den er lavet til alle os, der forventer liiiige lidt for meget af os selv.

Den er til dig. Med håbet om, at du ikke slår dig selv oven i hovedet med de ting, som du alligevel ikke er herre over. Der er garanteret mange andre ting, du kan gøre det med. Hvis du er vild med smerte. 

Og så del den for himlens skyld med alle de unge (og ældre) mennesker, du kender, som tror de skal være så skide-perfekte på alle områder af deres meget fyldte liv.