Evidensinformeret og praksisnær uddannelse

Vores egen undervisning er hjernebaseret, når vi laver workshops sammen med undervisere. Små portioner læring giver tid til at arbejde i dybden med stoffet, hjernen kan skabe nye forbindelser og du kan etablere nye vaner på ét område af gangen.

Det skal være meningsfuld og konkret for dig, så du kan gå direkte ud og bruge det lærte i praksis. Ud over at vores forløb er evidensinformerede, er de derfor helt praksisnære. Læs mere om vores fundament her.

De beskrevne 3-timers workshops er blot et udgangspunkt, ud fra hvilket vi kan tilrettelægge et forløb for jer. Ring til os, hvis I overvejer et skræddersyet forløb.

Slip håndbremsen for læring

Du har lige forklaret det – endda ret tydeligt. Alligevel har et par elever intet fanget. Det kan der være mange grunde til. Der findes dog en udbredt årsag til at vores elever (midlertidigt) er ude af stand til at bearbejde informationer, problemløse, fokusere og lære nyt. Årsagen findes i et særligt område hjernen. Med simple metoder kan vi få ro på det område, så hjernens øvrige funktioner kan komme i spil. Vi krydrer med basal viden om de af hjernens funktioner, som har størst betydning for vores elevers læringsparathed. 
Vi anbefaler at starte med denne workshop, fordi viden og kompetencer på området er altafgørende for kvaliteten af praksis i alle uddannelsesinstitutioner.

Den relationskompetente underviser

En god relation til vores elever gør det nemmere at skabe læring. Det ved vi godt, og de fleste af os synes selv, at vi er gode til at skabe relationer. Alligevel føler mange børn og unge ikke, at relationen til deres lærer er god. Der er efterhånden forsket så grundigt i relationer mellem elever og deres lærere, at det er blevet muligt at tale om, præcis hvad det vil sige at være professionelt relationskompetent.

Sådan lærer vi mere - nemmere

Jo flere områder af vores elevers hjerner, der er aktive i undervisningen, jo flere steder kan de hente informationer fra, når de skal bruge dem. Vi kigger nærmere på hjernen, sætter din faglighed i spil og finder metoder til at aktivere så mange områder af dine elevers hjerner som muligt. Så de lærer mere nemmere – for dem og dig.

Og mens vi er i gang, så lad os bruge vores viden om hjernen til at sikre, at flere husker mere af stoffet, så de kan tage det frem til senere brug.

Fællesskabelse

Mennesket er et socialt individ, som lærer i relationer med andre. Vores elever kan for alvor – og sjov – trives og lære noget, når de føler sig som en vigtig del af fællesskabet i skolen. Vi arbejder på at skabe meningsgivende og forpligtende faglige og sociale fællesskaber. Vi kigger blandt andet på, hvad der kan være det fælles (faglige) tredje, som vores elever og vi kan samles om.

Fejl er det nye sort

Hvorfor er nogle af dine elever mere villige til at afprøve nye, udfordrende ting end andre? Hvorfor skyder nogle altid skylden fra sig, når de laver fejl? Fordi der er forskel på, hvad de tænker om læring, udfordringer og fejl. Lad os skabe en kultur, hvor det er mere end legalt at fejle, og hvor processen bliver vigtigere end resultatet. Vi udvikler metoder til i højere grad at få vores elever til at turde.

Kunsten at lede en klasse

At lede en klasse handler ikke alene om at styre adfærd i øjeblikket. Det handler i høj grad også om at have – og udtrykke – klare forventninger. Om at vide noget om hjernens behov og formåen. Og om at være en tydelig, troværdig og god rollemodel. På workshoppen bliver du klogere på hjernen og går blandt andet hjem med en metode til at styre adfærden i klassen. For det handler det jo også om.

Underviser, Leder og Rollemodel

Børn og unge gør, hvad vi gør – og ikke hvad vi siger. Som leder af en klasse eller en gruppe er din adfærd afgørende for gruppens adfærd, trivsel og læring. Din autenticitet er væsentlig, og samtidig forventes du at være professionel i en emotionel båret praksis. Vi ser på, hvordan vi kan lede den brogede, mangfoldige skare af mennesker vi arbejder med – som har brug for tydelige, troværdige ledere.

Afhængig af læring

Et af de oftest stillede spørgsmål fra undervisere er, ”Hvordan motiverer jeg mine elever?” Det korte svar er: ”Det gør du ikke.” På workshoppen dykker vi ned i et noget længere svar. Det kommer blandt andet omkring tre almenmenneskelige behov, som vores elever har til fælles med mennesker på tværs af kulturer og landegrænser, alder og køn.

Er der nogen hjemme?

Vi oplever elever, som render på toilettet i hver lektion, tjekker telefonen, sludrer med sidemanden eller må op at spidse blyant. Vores lektioner er længere end mange elever kan holde opmærksomheden fangen. På workshoppen handler det om at skabe alternativer til det, eleverne selv vælger at gøre for at holde sig i gang. Vi deler metoder til at skabe fagligt relevante skift, som hjælper hjernen med at rette fokus mod det, fokus skal være rettet imod.

Værkstøjskassen til klassens leder

Set over en skoledag er der masser af spildtid, som kunne bruges på at skabe læring. Skift mellem fag, instruktioner der skal gentages, rod og kaos. Dette er vores mest redskabsspækkede workshop. Giv instrukser på den smarte måde. Få klassen fra lokale til lokale uden at forstyrre resten af skolen. Brug start og afslutning på timen på en hensigtsmæssig måde. Vi bruger kun lidt tid på forskning, og så meget desto mere på praktiske løsninger.

Kollegacoaching

Støtte fra vores kolleger forhøjer sandsynligheden for at vi overfører og anvender ny viden og nye kompetencer i praksis. Vi har brug for flere skoler, som prioriterer at skabe en kultur, hvor det er trygt, forventet og muligt at bruge sit team til at kvalificere sin praksis. Vi kan ikke skabe kulturen for jer, men vi kan dele effektive metoder til at gennemføre samtaler og observationer kolleger imellem.